At få danskerne til at udlevere personfølsomme oplysninger om dem selv og deres indkøb er ikke svært, siger de store butikskæder. De oplever stor interesse for deres nye loyalitetsprogrammer.
- Det er meget hurtigt blevet en stor succes. Vi nærmer os kraftigt en million medlemmer, hvilket ligger langt over vores forventninger, siger Terje List, direktør i Matas, der gik i luften med programmet Club Matas for halvandet år siden.
Loyalitetsprogrammer spås en stor fremtid i dansk og international detailhandel.